Her sidder Rose på Silja, vores allerførste "selvtilredne" hest, som nu for længst er så dygtig, at hun kan bruges som vejleder for de unge. Dina, 3 år, øver sig i at gå som håndhest.

Det er en kæmpe hjælp at have en rolig tilredet hest, når man skal træne sin unghest. Unghesten kan praktisk taget gå ved siden af hele tiden og gøre hvad den "gamle" gør. Men som man ser på denne billedserie, kan det godt lade sig gøre at tilride en hest "alene", bare man er mindst to om det. Vi har været to store og to små om vores heste, og det har fungeret godt. 

Man har en stor fordel ved at avle sine ponyer selv, for så har man muligheden for at begynde "socialiseringen" lige fra føllet er bittelille.Her er føllet ca. 12 timer gammelt, og den første kontakt med mennesker etableres roligt og venligt.

Når føllet er omkring en måned tager vi det med på små ture i selskab med moderen. På den måde lærer føllet på en stille og rolig måde at gå i snor.

Den nemmeste måde at gøre en hest trafikvant er at lade føllet møde trafik, når det som lille er ude at gå tur sammen med hoppen. Første gang en bil kører forbi, vil føllet nok blive skræmt, men når det oplever at moderen ikke er bange, vil det også allerede ved den 2. eller 3. passerende bil tage det med ophøjet ro. Og lærdommen sidder fast. Et føl, der har lært at trafik ikke er farligt, er heller ikke bange som voksent.

Man kan tage chancen til at træne føllet i at have "noget" over ryggen, når de kommer i "kælealderen". Her læner Rose sig ind over føllet, tynger lidt ned på hendes ryg og klør hende på siden. Dejligt, synes følbassen.

Turene fortsætter mens føllet bliver til unghest. Bemærk den lille taske jeg har om halsen - det er godbidsposen - et meget vigtigt hjælpemiddel! Allerede nu kan man træne masser af parader, og hver gang hesten står pænt stille får hun selvfølgelig en lille bid. Der går ikke lang tid før hun står som en statue på kommandoen "prr".

Gå med unghesten, som du ville gå med en glad hund. Lær hende, at alting er spændende og at ingenting er farligt. Gå op og ned ad skrænter, hop over grøfter, gå gennem vand, under tunneller, over broer. Lad hesten snuse til ”farlige” ting, I måtte støde på undervejs – f.eks. brændestabler, parkerede gravkøer etc. Sådan får man en klog og modig hest!

Tilvænning til trense behøver ikke være noget problem. Her står jeg med Dina på tre år, som har bid i munden for første gang. Tricket er at smøre biddet med honning de første gange. Heste elsker noget sødt og forstår straks, at dette med bid i munden, det er alletiders idé. Gå en lille hyggelig tur, hvor hesten får love til at græsse et kvarters tid med biddet i munden. Men lad selvfølgelig ikke hesten selv vælge hvornår den vil spise græs. Det er meget irriterende med en hest, der hele tiden hiver hovedet ned for at tage en mundfuld hist og her. Vis derfor tydeligt, at nu er der pause, og SÅ får hesten lov at græsse et stykke tid.

Hesten skal lære, at når man kommer med trensen, så betyder det, at der skal ske noget hyggeligt og rart.

Hyggelig gåtur med trense på. Vi bruger ikke tøjler endnu, men har grimen udenpå trensen, og et træktov i grimen.

Sådan her kan man hænge på hesten og vænne den til at have en tyngde på ryggen. Man kan hænge der og klø hende på siden, ligesom man gjorde, da føllet kun var et par måneder gammelt.

Dina her er 3 år på billedet.

Longering er en fin måde at træne kommandoer på.

Brug tydelige kommandoer "Kom!" "Trav!" "skriiidte" "rooolig" "Galop!" og selvfølgelig "prrrr". Ros meget! Stop hesten og gå ud til hende, hvis hun skal have en godbid, istedet for at lade hende komme ind til dig. Sæt ikke longen i biddet! Vi longerer altid i grime, men gerne med trensen indenunder.

De første gange er det en god idé at longere på en indhegnet bane, men når hesten først ved hvad legen går ud på, kan man - som her - fint longere lidt som en del af en træningstur ude i det fri.

At få sadel på for første gang behøver slet ikke foregå med hop og spring. Silja er 4 år gammel på billedet, og så vant til at vi pusler med hende, at hun tager det her med sadel ganske afslappet.

Spænd gjorden lidt ad gangen og tilpas stramt, så sadlen ikke kan glide rundt og pludselig hænge på maven, for det kan godt gøre en ellers rolig hest en smule betænkelig.

Har hesten lært at gå i longe, kan man fint fortsætte med at longere, nu med sadel på, og gerne med hængende stigbøjler, for at vænne hesten til at der er "noget" der hænger og dingler mod dens flanker.

Træn hesten i at lystre på tøjlen ved at gå ved hendes skulder og læne dig ind over hendes ryg. I starten må du have en hjælper til at føre hesten i træktov. "Tyng ned" på ryggen og hold tøjlerne præcis som du ville gøre hvis du red. Træn masser af parader - det er intet problem hvis hesten allerede har lært hvad "prrr" betyder - nu tilføjer du blot en lille anholdning i tøjlen udover den mundtlige kommando. Øv i at dreje til begge sider, og husk at bytte side, så du "hænger" ind over hesten skiftevis fra venstre og fra højre side

Tur med trense og sadel er nu en dagligdags foreteelse, så en lille let rytter oveni det hele gør ingen forskel.

Øvelse gør mester. Der kommer mere fart på træningsturene. Stadig med en tryg fører ved træktovet.

Men snart kan den dygtige hest gå "alene" med en øvet rytter på ryggen. De mundtlige kommandoer er nu guld værd, og man begynder at kombinere dem med vægthjælp og forsigtige schenkler.

Når man er kommet så langt, er det tid til at lade unghesten holde en god lang pause, gerne et par måneder eller tre helt uden "seriøst" arbejde. Hesten skal have tid til at "fordøje" al lærdommen, ellers bliver den let overarbejdet, træt og trist, og kan som følge heraf blive "vild" og "umulig". Det er synd, når det er så let at undgå!

Starter man ryttertilvænningen om efteråret når hesten er 4 år, passer det fint at man kan træne 1 - 2 måneder og derefter lade hesten hvile. I det tidlige forår kan man så tage træningen op igen, og hesten vil være glad og motiveret for at komme i gang. 

Sommeren efter er hesten så sikker, at også den lille rytter trygt kan ride selv. Bemærk at Caroline her rider kun med grime. Vi er meget opmærksomme på at hestene ikke må blive hårde i munden. For en lille rytter, som måske kan have lidt urolige hænder, er det derfor bedre at ride med tøjlerne i grimen, for så betyder det ingenting om hun kommer til at tage lidt hårdt fat.

Desuden er hesten nu så lydig for schenklerne, at hun stort set kan styres udelukkende ved hjælp af dem og stemmen.

"Når enden er god er alting godt" - dejlig sommeraftentur med Silja 5 år, som nu har været redet i knapt et år,  og Anne-Mette 8 år.