Tilbage

Racestandard

Sådan bør et russ se ud:

Hoved: Passende stort med bred pande, lige næseryg, store venlige øjne og små ører.

Hals: Velansat, passende lang og med lige strubelinje. Hingste kan tillades at have en noget kraftigere hals.

Krop: Passende dybde og bredde med god lang og skrå skulder, velmarkeret manke, godt sadelleje. Ryggen tilpas lang, stærk lænd og velformet kryds. Halen lavt ansat. Meget kort og stejlt kryds er uønsket. 

Ben: Korrekt stillede, tørre ben med velmarkerede "knæ", korte stærke piber. Tilpas vinklede bagben. Velformede hove med god hornkvalitet.

Bevægelse: Energisk, jordvindende og elastisk med god skulderfrihed og god overtrædning.

Højde: 115-130 cm, idealhøjde 123-126 cm. 3-årige hingste og hopper må ikke måle over 128 cm.

Farve: Brun, sort og rød er mest almindelige, men alle farver er tilladt undtagen albino, "black" og skimlet. Brogede og tigrede/spættede er tilladt. Alle aftegn er tilladt.

Temperament: Intelligent og lærenem. Modig, selvstændig, arbejdsglad og udholdende. En Gotlandsruss er af naturen venlig og positiv, men forkert behandling kan gøre den uvillig og stædig.  Opdrager man sit russ godt, får man til gengæld alle tiders sjove og medgørlige hest - hele familiens ven.  

Engelbrekt 520 - en typisk gotlandsrusshingst