Stutteri Engbakke har opdrættet gotlandsruss siden 1992.

Vores første kontakt med russ var 1991, da vi lærte Stickan at kende, vi fik hende til låns af hendes daværende familie, og først mange år senere fik vi endelig fik lov at købe denne lille stjerne. Stickans føl Silja er vores første egne hest som blev født hos os 1992, da vi boede på Marktoften i Hemmingstrup.

År 2000 opfandt jeg navnet Engbakke, da jeg syntes at Siljas datter Svala skulle have et pænt efternavn, og eftersom hun var født på vores bakke, som samtidig er hestenes eng, satte jeg ordene sammen til et navn. Jeg synes det klinger smukt og sender signal om noget naturligt og lidt romantisk idyl, som jeg godt kan lide. Siden da har nogle af vores føl fået Engbakke med i deres navn og andre har ikke. Først gjorde jeg undtagelser, fordi jeg havde en idé om kun at give stutterinavnet til føl, som var mindst 2. generation fødte hos os. Derfor fik f.eks. Dinas føl ikke Engbakke til efternavn. Senere kom der en blokering, fordi jeg nu registrerer mine føl efter svenske forældre i den svenske russforening, og der har de den regel, at man kun kan registrere 1 føl med stutterinavn, inden man skal registrere sig og betale et gebyr. Det gebyr føler jeg ikke behov for at betale lige nu, så føllene må undvære efternavn. De er jo nok også lige så tilfredse uden.

Vi avler kun på 1. klasses GULD-hopper og lægger den allerstørste vægt på et godt temperament. Vore heste er velhåndterede, venlige og samarbejdsvillige med en positiv indstilling til livet.

Vi er meget bevidste om vigtigheden i at undgå indavl. Grunden til, at dette er særligt vigtigt at tage hensyn til, når man avler gotlandsruss er, at denne race har så få dyr i avlen (kun knapt 20 hopper og en håndfuld hingste i Danmark) og med en stambog, der har været lukket i over 50 år, er der ingen mulighed for at indføre nyt blod til racen.

Den lukkede stambog er en god ting, for den holder racen ren og sikrer, at gotlandsrusset beholder sin karakter og type også i fremtiden.

For avleren er dette er en ekstra udfordring, som kræver indsigt og forståelse for racens særpræg og kendskab til de forskellige blodlinjer.

Med kreativ tænkning og målrettet arbejde, ved at kombinere lige præcis den rigtige hingst med den rigtige hoppe, kan man opnå det optimale, både med hensyn til eksteriør, temperament og afstamning.

Stutteri Engbakke har avlet på to stærke hoppelinjer (Inga og Gera) og anvender kun de bedste svenske russhingste, for at få høj kvalitet og spændende afstamning på vort opdræt.

I 1998 lagde vi gården om til økologisk drift, og siden da har vore heste selvfølgelig også levet økologisk, hvilket bl.a. indebærer økologisk dyrket foder og ingen stråforkorter i halmen. Dette medvirker til at gøre hestene sunde og modstandskraftige og sikrer en høj frugtbarhed.

Vi forsøger så vidt muligt at skabe et naturligt miljø for vore økologiske heste. De står naturligvis aldrig fastbundet i spiltov, men går ude året rundt på store kuperede folde med maksimal bevægelsesfrihed. Det giver veludviklede muskler, stærke lunger og god trivsel. Hestene lever hovedsageligt af grovfoder: græs om sommeren og masser af hø/wraphø om vinteren.

Hestene fødes og vokser op i flok med både ældre, yngre og jævnaldrende, og lærer fra første dag flokkens spilleregler. Dette garanterer, at hestene er socialt velfungerende og dermed også nemme at træne.  

Vores heste er rolige, stabile og børnevenlige og vant til at hunde, katte, gæs og høns render rundt omkring dem. Om sommeren går de også sammen med køer, og det fungerer fint. Det er suverænt hestene der bestemmer på folden. Samgræsning med køer er meget anbefalelsesværdigt; det sænker ormesmitten, da køerne spiser hvor hestene har gødet og omvendt. Markerne bliver jævnt og fint afgræssede og vi har sjældent behov for ormemidler til vores dyr.