Engbakke Ponystutteri
Gotlandsrusset - den ældste nordiske hesterace - er mellem 115 - 130 cm i stangmål, en meget intelligent og anvendelig pony til alle former for ridning og kørsel.
Stutteri Engbakke har opdrættet gotlandsruss siden 1992.
Vores første kontakt med russ var 1991, da vi lærte Stickan at kende, vi fik hende til låns af hendes daværende familie, og først mange år senere fik vi endelig fik lov at købe denne lille stjerne. Stickans føl Silja er vores første egne hest som blev født hos os 1992, da vi boede på Marktoften i Hemmingstrup.
År 2000 opfandt jeg navnet Engbakke, da jeg syntes at Siljas datter Svala skulle have et pænt efternavn, og eftersom hun var født på vores bakke, som samtidig er hestenes eng, satte jeg ordene sammen til et navn. Jeg synes det klinger smukt og sender signal om noget naturligt og lidt romantisk idyl, som jeg godt kan lide. Siden da har nogle af vores føl fået Engbakke med i deres navn og andre har ikke. Først gjorde jeg undtagelser, fordi jeg havde en idé om kun at give stutterinavnet til føl, som var mindst 2. generation fødte hos os. Derfor fik f.eks. Dinas føl ikke Engbakke til efternavn. Senere kom der en blokering, fordi jeg nu registrerer mine føl efter svenske forældre i den svenske russforening, og der har de den regel, at man kun kan registrere 1 føl med stutterinavn, inden man skal registrere sig og betale et gebyr. Det gebyr føler jeg ikke behov for at betale lige nu, så føllene må undvære efternavn. De er jo nok også lige så tilfredse uden.
Vi avler kun på 1. klasses GULD-hopper og lægger den allerstørste vægt på et godt temperament. Vore heste er velhåndterede, venlige og samarbejdsvillige med en positiv indstilling til livet.

Vi er meget bevidste om vigtigheden i at undgå indavl. Grunden til, at dette er særligt vigtigt at tage hensyn til, når man avler gotlandsruss er, at denne race har så få dyr i avlen (kun knapt 20 hopper og en håndfuld hingste i Danmark) og med en stambog, der har været lukket i over 50 år, er der ingen mulighed for at indføre nyt blod til racen.
Den lukkede stambog er en god ting, for den holder racen ren og sikrer, at gotlandsrusset beholder sin karakter og type også i fremtiden.
For avleren er dette er en ekstra udfordring, som kræver indsigt og forståelse for racens særpræg og kendskab til de forskellige blodlinjer.
Med kreativ tænkning og målrettet arbejde, ved at kombinere lige præcis den rigtige hingst med den rigtige hoppe, kan man opnå det optimale, både med hensyn til eksteriør, temperament og afstamning.
Stutteri Engbakke har avlet på to stærke hoppelinjer (Inga og Gera) og anvender kun de bedste svenske russhingste, for at få høj kvalitet og spændende afstamning på vort opdræt.
I 1998 lagde vi gården om til økologisk drift, og siden da har vore heste selvfølgelig også levet økologisk, hvilket bl.a. indebærer økologisk dyrket foder og ingen stråforkorter i halmen. Dette medvirker til at gøre hestene sunde og modstandskraftige og sikrer en høj frugtbarhed.
Vi forsøger så vidt muligt at skabe et naturligt miljø for vore økologiske heste. De står naturligvis aldrig fastbundet i spiltov, men går ude året rundt på store kuperede folde med maksimal bevægelsesfrihed. Det giver veludviklede muskler, stærke lunger og god trivsel. Hestene lever hovedsageligt af grovfoder: græs om sommeren og masser af hø/wraphø om vinteren.

Hestene fødes og vokser op i flok med både ældre, yngre og jævnaldrende, og lærer fra første dag flokkens spilleregler. Dette garanterer, at hestene er socialt velfungerende og dermed også nemme at træne.
Vores heste er rolige, stabile og børnevenlige og vant til at hunde, katte, gæs og høns render rundt omkring dem. Om sommeren går de også sammen med køer, og det fungerer fint. Det er suverænt hestene der bestemmer på folden. Samgræsning med køer er meget anbefalelsesværdigt; det sænker ormesmitten, da køerne spiser hvor hestene har gødet og omvendt. Markerne bliver jævnt og fint afgræssede og vi har sjældent behov for ormemidler til vores dyr.

Vil du også have et Gotlandsruss? Se min salgsside HER
Her kan du læse om vores nuværende og tidligere gotlandsruss. Klik på navnet og se præsentation og billeder.
|
Hopper:
STICKAN 2637 (Gera 10s hoppefamilie + 8 gen.) (Hingstelinje: Gullis 261 via Ejmund 40 - Olle III 63 - Dolle 78 - Dollman 81 - Raketen 102 - Rask 112 - Kvickman 223)
SILJA GR 71 (Gera 10s hoppefamilie + 9 kendte generationer) (Hingstelinje:Klipp 93 via Klippman 97 - Brunte 220 - Mosedragets Facio 420)
VERONICA 4604 (Ingas hoppefamilie + 9 gen.) (Hingstelinje: Piccolo 167via Marino 213 - Janus 251 - Okej 303 - Kej 459 - Vidar 521)
Føl og ungheste: VIDALIN (Gera 10s hoppefamilie + 9 gen) (Hingstelinje: Piccolo 167 via Marino 213 - Janus 251 - Okej 303 - Kej 459 - Vidar 521) GIDEON (Gera 10s hoppefamilie + 9 gen.) TIL SALG! Hingstelinje: Klipp 93 (via Klippman 97 - Dröm 131 - Sverker 249 - Rustik 283 - Effekt 347 - Oidipus 489)
Heste vi har haft: DINA M GR 48 (Ingas hoppefamilie + 8 gen.) SOLGT (Hingstelinje: Nils Dacke 94 via Raggen 101 - Rajman 232 - Komet 338 - Lagun 406 - Fakir M 15)
DINDI 4473 (Ingas hoppefamilie + 9 gen.) SOLGT (Hingstelinje: Klipp 93 via Klippman 97 - Dröm 131 - Grane 253 - Granit 368 - Kurir 396 - Allgunnens Opal 428 - Stilig 13)
SILAS (Gera 10s hoppefamilie + 9 gen.) SOLGT (Hingstelinje: Piccolo 167 via Marino 213 - Janus 251 - Okej 303 - Kej 459 - Vidar 521)
SAFIR ENGBAKKE (Gera 10s hoppefamilie + 10 gen.) SOLGT (Hingstelinje: Piccolo 167via Marino 213 - Janus 251 - Okej 303 - Kej 459 - Vidar 521)
JUCENT 391 (Gera 10s hoppefamilie + 7 gen.) DØD (Hingstelinje: Frej 4A via Ivan 39 - Bocack 75 - Botajr 80 - Limrick 99 - Atterdag 110 - Attacklan 182 - Center 330)
ENGBAKKES GWENDOLYN (Gera 10s hoppefamilie + 9 gen.) SOLGT (Hingstelinje: Gullis 261 via Ejmund 40 - Olle III 63 - Dolle 78 - Friskus 103 - Rollo 143 - Ponte 230 - Porter 343 - Kanyl G 399 - Clant 454 - Panter 593)
AKLEIA 4648 (Ingas hoppefamilie + 10 gen.) SOLGT (Hingstelinje: Klipp 93 via Klippman 97 - Dröm 131 - Grane 253 - Granit 368)
AX ACHILLES (Ingas hoppefamilie + 11 gen.) SOLGT Hingstelinje: Klipp 93 (via Klippman 97 - Dröm 131 - Sverker 249 - Rustik 283 - Effekt 347 - Oidipus 489)
OBERON (Gera 10s hoppefamilie + 9 gen.) SOLGT Hingstelinje: Klipp 93 (via Klippman 97 - Dröm 131 - Sverker 249 - Rustik 283 - Effekt 347 - Oidipus 489)
LINÉA 4471 (Gera 10s hoppefamilie + 8 gen.) SOLGT (Hingstelinje: Klipp 93 via Klippman 97 - Dröm 131 - Grane 253 - Junisorken 484)
PARKY 4556 (Gera 10s hoppefamilie + 8 gen.) SOLGT(Hingstelinje: Nils Dacke 94 via Raggen 101 - Rajman 232 - Komet 338 - John Russ 422)
Hingste vi har haft på station: VIDAR 521 (Sterna 7s hoppefamilie + 11 gen.) ER TILBAGE I SVERIGE (Hingstelinje: Piccolo 167 via Marino 213 - Janus 251 - Okej 303 - Kej 459)
OIDIPUS 489 (Kronas hoppefamilie+ 7 gen.) ER TILBAGE I SVERIGE (Hingstelinje: Klipp 93via Klippman 97 - Dröm 131 - Sverker 249 - Rustik 283 - Effekt 347) |