Gotlandsrusset er en meget sej lille hest, som egner sig bedst til at gå i løsdrift, så den selv kan vælge om den vil være ude eller inde - og tro mig, hestene vælger så godt som altid at være ude, om det så stormer og regner og er væmmeligt koldt. Det er faktisk oftere på hede sommerdage, de søger ind i skyggen for at slappe af, køle lidt ned og undgå de værste insekter.

Heste, som går ude hele året sætter en kraftig isolerende  - og til en vis grad vandskyende - vinterpels, og for at den skal fungere optimalt, skal man ikke gå og strigle på dem i tide og utide. Så strigler man nemlig det naturlige fedt ud af pelsen, den klasker sammen og mister meget af sin isolerende evne. Regnvand kan så løbe lige ind til skindet, hesten bliver gennemblødt og kold, og så har man balladen. Om vinteren strigler vi derfor udelukkende vores heste når vi skal ud at ride, og da kun nødtørftigt, dvs. hovedsageligt i sadellejet og der hvor gjorden skal ligge. Aldrig på krydset!

En god vinterpels kan godt være både våd og beskidt på ydersiden,

men hesten er stadig tør inde ved skindet.
 

Klipning og vask af ben er et ukendt begreb for vores heste, og de har aldrig haft den mindste lille antydning af muk. De har simpelthen så sunde ben og hove, og de går altså i mudder omkring en tredjedel af året. Men selvfølgelig må heste ikke holdes på en fold, der består af 100% mudder! De skal altid have et tørt sted, hvor de kan gå hen. 

Hovpleje er meget vigtigt, og det er ligegyldigt om man har en hest eller en pony og om den er ung eller ældre - hovene skal passes! Gotlandsruss har stærke hove med særdeles god hornkvalitet, så medmindre de skal gå meget på asfalt/grus, er det slet ikke nødvendigt at sko dem. Har man en god hovtang, er det let at klippe hovene selv. Vi gør det, og det sparer vi mange penge på. Man skal selvfølgelig passe på ikke at klippe for meget af, men det er nu ret let at se, hvor langt man kan klippe op til. Er hoven bare lidt skæv, kan det være tilstrækkeligt at give den en god omgang med grovfilen. Fil og hovkniv kan købes i foderstofforetninger, f.eks. NAG. Vores beskærertang har vi købt gennem Hööks, og den har snart holdt i mange år. Jeg vil dog kun anbefale at man kaster sig ud i at klare hovplejen selv, hvis man har en vis erfaring i at se, hvordan den gode hov skal se ud. Har man en hest med problemhove eller fejl i benstillingen, så er det afgjort bedst at finde en god, uddannet beslagsmed, så man ikke gør mere skade end gavn.

Nøjsomme racer som f.eks. gotlandsruss skal have meget grovfoder - dvs. hø eller wraphø/ensilage - og et minimum af tilskudsfoder. En almindelig pony, som ikke er drægtig eller diegivende og ikke skal præstere noget særligt, kan faktisk snildt klare sig kun på grovfoder. Her regner jeg med en halv balle tørt hø (det er mellem 6 og 10 kg afhængig af ballens størrelse) pr. hest pr. dag. Er det meget koldt skal de have lidt mere. Selvfølgelig skal alt foder være af god kvalitet, altså ikke muggent eller meget støvet. Vi fodrer med økologisk hø, som er ekstra godt fordi det ikke kun består af én slags græs, men er blandet med diverse "ukrudt", som giver hestene gode vitaminer.

"Bondens øje feder hesten" siger et gammelt ord, og det holder jeg mig til. Jeg har ingen foderplaner til mine dyr, men fodrer dem efter forholdene. En tommelfingerregel er at man godt lige må kunne mærke ribbenene på en hest, når man lægger hånden til den, men man må ikke kunne se ribbenene, så er den for tynd! For avlshopper gælder at de gerne må have et lidt tykkere fedtlag, sådan at den føles rund over hofterne. Hvis hoftebenene kan mærkes, er hoppen for tynd! Om efteråret vil jeg gerne have ekstra huld på mine heste, så de er godt forberedte til vinteren. I løbet af vinteren taber de sig gerne lidt. Det er naturligt for heste at svinge lidt i vægt i løbet af et år. Især ungheste kan godt se en smule usle ud om foråret, men kan man bare udelukke at de har alt for mange orm, så er der ingen grund til bekymring. Kraftfoder til ungheste gør ofte mere skade end gavn. Det de har brug for er en lang sommer på godt græs. Det er helt utroligt hvad sådan en sommer kan gøre ved en ranglet unghest.

En drægtig hoppe bør få et vitamin-mineraltilskud, ligesom en hingst i bedækningssæsonen ofte har brug for ekstra foder. Også ungheste har godt af lidt ekstra vitaminer og mineraler. En saltsliksten sætter hestene altid pris på, men især om sommeren.

Husk: En hest der spiser fryser ikke!

Derfor: Giv den udegående hest masser af grovfoder, og bliver det rigtig koldt, så giv den endnu mere at tygge på.

Vores heste har glade og fro gået ude i -18°C frost, men da fik de altså også en ekstra balle hø til natten.