Nyheder
Her kan man læse aktuelt nyt og se de sidste nye billeder fra os.
31. december. Godt Nytår til alle russvenner! Vi havde en god dag, hvor jeg og Anne-Mette red en rigtig hyggelig tur med Silja og Rappe langs søen og ind ad Svansvej. Rappe var frisk og glad, Silja lidt langsom, men osse glad. Aftenen var stille og rolig uden for meget knald og brag heldigvis. Hestene tog det coolt og spiste deres ekstra wrap i goden ro. Der plejer heller ikke at være problemer; når bare de er ude og har overblik over hvad der sker. Fra Bettina og Gwen var der rapport om at osse Gwen er faldet godt til og havde klaret nytårsløjerne pænt. Godt at høre.
30. december. Parky har klaret tabet af sin datter flot. Hun er kun lidt spændt i yveret, og har faktisk ikke været synligt ked af det. Så det var nok i rette tid. Gwen er jo også 8 måneder nu, så hun er en stor pige, som godt kan klare sig selv.
Her er et billede, som Anne-Mette har taget. Linéa (th.)er fint rund om maven.
I eftermiddag var vi ude at gå i skoven i et dejligt klart vejr.Anne-Mette red på en glad og frisk Silja og Caroline på en fjollet Rappe, som indledte med at fare afsted, så stakkels Caro faldt af! men resten af turen blev ellers hyggelig. Akleia havde jeg med i snor, og hun løb lidt selv i skoven og var rigtig sød, glad og dejlig at se på. Silja er rimeligt slank og vi vil virkelig gøre os umage for at holde hende sådan, for hun er uden mindste spor af sommerens forfangenhed nu.
Silja med Anne-Mette og Rappe med Caroline
24. december. Glædelig Jul!!!
Økologisk Ris à l'Amande med økologisk kirsebærsauce!
22. december. Så kom dagen, hvor Gwendolyn skulle flytte til sit nye hjem. Vi var igang med gåseslagtning hele dagen, og nåede lige akkurat at blive færdige og hente Gwen ind i boksen, inden Bettina og pigerne kom. De havde deres søde Zhakelina med som selskab til Gwen, og det var en god støtte og tryghed for hende. Gwen gjorde mine bange anelser helt til skamme og gik lige op i traileren efter at have snuset lidt til rampen. Meget flot!. Så var det farvel og held og lykke. Helt til Ringkøbing kørte de, og Gwen stod pænt hele vejen. Det er lidt mærkeligt at se på flokken nu og se lutter brune og sorte rygge og maner. Der mangler en lille lysende hvid uldtot! Men jeg ved at hun får det rigtig godt, så jeg er ikke ked af det.
Her står Gwen i trailerenog tygger en gulerod lige inden afgang.
11. december. Idag var dyrlægen her og vaccinerede alle 6 heste. Rappen skulle ellers først vaccineres til sommer, men som den søde dyrlæge Nanna så rigtigt sagde, så er det billigere at tage hende med nu, når alle de andre skal have i december. Det er også meget smart at vaccinere på denne tid, for det passer lige med at føllene er ca. ½ år, når de skal have basisvaccinationerne. Så nu var det gjort for i år, og det var jo godt. Det gik fint med dem alle, de stod som engle, bortset fra Silja, som lige skulle skabe sig først og slog sit hoved op i min hage, den lille tosse. Bagefter stod Linéa, Akleia, Parky og Gwendolyn inde nogle timer og hyggede sig med lidt ekstra mad. Caroline og jeg tog Parky og Gwen ud på en lille tur, hvor vi mødte mange biler, så det var lærerigt for Gwen, og hun klarede det fint.
Gwen spiser æbler 
Caroline med to små trolde
2. december.Jeg har så travlt, og så har jeg lige været syg :( Jeg havde heldigvis fri idag, så jeg var hjemme og kigge til hestene. Hvor var det godt at se dem. Alle ser dejlige ud, dog har Parky tabt sig, så det er nok meget godt, at den store basse snart skal flytte hjemmefra, så mor Parky kan spise sig op i huld igen. Der er ingen grund til bekymring, for Parky er jo ikke bedækket i år, og så gør det ikke noget at vægten svinger lidt nedad en overgang, når ungen ved siden er så stor og pæn som Gwendolyn er. Silja, Hrafntinna og Akleia er i særdeles god stand, mens Linéa er normal med en fin mave. Gwen er langbenet og ser rigtig godt ud. De stod alle seks og spiste i huset idag, de søde små.
14. november. Noget siden, jeg sidst var hjemme og hilse på hestene. Alle har det fint og er i god foderstand, hvilket er godt, nu det begynder at blive koldere.
Her står Linéa i løsdriftstalden og fordøjer sin morgenmad.
27. oktober. Jeg var til konference med Svenska Russavelsföreningen i Småland. En rigtig god weekend, dejligt at møde så mange positive russ-entusiaster, og spændende foredrag og diskussioner! Det var første, men bliver bestemt ikke sidste gang jeg tager til et sådant arrangement. Akleias sele er nu til forbedring hos Agge fra Viking ponnystuteri, det glæder jeg mig over. Den skal nok blive rigtig god til mit brug!
25. oktober. Jeg har jo slet ikke fået skrevet, at Linéa forlængst er ude med sine venner igen. Hun er dejligt stor om maven, så jeg tror klart at hun er drægtig :) Nøjj, hvor jeg glæder mig til endnu et skønt Vidar-føl! Hvis det bliver en hoppe, så bliver hun her, det har jeg allerede bestemt. Hestene er kommet op på bakken allesammen nu, og vi er begyndt at fodre. Vi har det lækreste, helt tørre økologiske wrap i år, og masser af det. Så skønt.
16.oktober. Idag var jeg og Anne-Mette ude at gå med Rappen og Akleia. For tredje gang i sit liv havde Akleia selen på, og det gik over al forventning. Hun var slet ikke bange, men gik på hele turen rigtig flinkt, og tog ikke notits af, at selen knagede og at spænderne klirrede, mens hun gik. Så flot! Rappen gik med Anne-Mette på ryggen og var lidt barnlig, hun stoppede hele tiden og skulle kigge på noget "farligt". Men det var en god tur.
Om eftermiddagen var Caroline med og vi gik alle tre med Gwendolyn og Parky. Anne-Mette sad lidt på Parky ude i skoven, men det var meget hårdt, syntes Parky, hun kunne næsten ikke orke at gå. Caroline gik med Gwen, mens jeg gik med Parky med Anne-Mette på ryggen. Gwen var bare så dygtig hele vejen!
Caroline med Parky og jeg med Gwen
De første par biler, vi mødte på udvejen, var "farlige", men det er ikke så mærkeligt, for det er jo længe siden hun var ude at gå sidst. Efterhånden blev hun mindre bange, og på hjemvejen var hun lidt træt, og der var intet problem med passerende biler. Ude i skoven var hun bare så sød og nysgerrig. På hjemvejen var Parky noget utålmodig og kunne ikke komme hurtigt nok hjem. Hun stampede i jorden, men gik dog pænt nok, efter at vi havde formanet hende lidt.
24. september. Linéa har nu fået badet sin fod morgen og aften i 5 dage. Jeg tror at der gik hul på bylden igår aftes. Jeg sad med hånden nede i spanden og masserede og trykkede fra koden og nedad, og så mærkedes det som om der kom noget ud fra et lille sted i kronranden. Jeg ved ikke om det var indbildning, det var svært at se noget jo, idet vandet var skummende af sæbe. Men hun er i hvert fald klart bedre idag og støtter lidt mere på det syge ben. Hun er næsten heller ikke hævet mere. Så det lover godt. Linéa er sandelig flink, jeg sætter et billede ind af hende her. Det fik mig til at tænke på et billede i en gammel hestebog med teksten: "Den velopdragne hest lader benet blive i spanden."
23. september. Idag prøvede Akleia for anden gang at få selen på, og igen klarede hun det fantastisk flot. Nu spændte jeg den i første hul, dog ikke haleremmen, som jeg bare lagde henad ryggen. Faktisk så hun helt stolt ud over at være udvalgt til at prøve dette særlige. Parky blev misundelig og kom hen og stak sit hoved lige ind i grimen, ligeså snart vi havde taget den af Akleia. Så fik hun også lov at prøve selen og var lige så dygtig! Sikken et par skønne lærevillige piger de er, de to. Kedeligt nok har jeg fået at vide fra erfarne kørefolk, at selen ikke er noget at råbe hurra for. Jeg syntes ellers den var fin, men hvad ved jeg....det er ærgerligt. Den er nok for spinkel til at bruge som egentlig arbejdssele, der mangler en gjord fra midterstykket, og så er sidestykkerne for lange (de er forlængede). Jeg har fået forskellige tips til hvordan jeg kan forbedre den, men nu er jeg jo ikke den mest fingersnilde person. Nå, jeg må se hvad jeg gør når vi kommer så langt med Akleia at hun skal til at lære at trække. Indtil videre er den jo god nok til bare at lære hende at bære en sele, og senere til at lære hende at blive styret bagfra med tømmer.
Her går Caroline med Akleia
Lille Gwen fik igen renset hove, og var noget så flink. Forresten klippede vi hendes hove i forgårs, og hun stod stille som en mus og prøvede ikke engang at sprælle. Overraskende flot! Så nu har hun superfine hove. De trængte til at klippes, de slides jo ikke på den bløde jord de går i. Akleia fik også klippet sine baghove.
Caroline løfter en baghov på Gwen, som er helt rolig.
20.september. Linéa var knapt så hævet i koden i morges, men stod stadig på tre ben. Jeg ringede til dyrlægen, som kom om eftermiddagen. Hun kom frem til at det må være en hovbyld forårsaget af sammenpakket jord i hoven. Det lyder mærkeligt, synes jeg, men jeg er jo ikke dyrlæge. Linéa var tydeligt øm på to steder ved visitering af hoven (man klemmer med en særlig tang på hovsålen.) og dyrlægen skar så i hoven, men fandt intet. Linéa var ikke så glad, men klarede det dog med sit hoved under min arm. Nu skal hun sæbebades, og så skal jeg ringe i morgen igen og fortælle hvordan det går. Måske kan der gå hul på bylden, så der kommer betændelse ud ved dragterne (bagest på hoven). Det er noget værre møg. Men hellere hovbyld end brækket ben må man vel sige...
Åh, Akleia er så dygtig! Jeg og Caroline var oppe hos dem med selen, som jeg har købt, og Akleia fik først lov at snuse til selen og var lidt ligeglad. Gwen var mere interesseret i at bide i den, men det gik jo ikke. Så lagde jeg lige så stille selen over halsen og ryggen på Akleia, men spændte den ikke til. Sådan stod hun lidt, og var slet ikke ked af det! Så trak Caroline lidt rundt med hende, og det gik fint! Selen er faktisk ret tung, så det kan ikke være fordi hun ikke havde lagt mærke til at den var der. Hun accepterede det bare så flot.
Caroline klør Akleia og vænner hende samtidigt til at have noget over ryggen.
Så rensede vi hove på dem allesammen, også Gwen, som efter lidt indledende pjat var rigtig dygtig og endda selv løftede næste hov, når jeg var færdig med en.
Caroline og jeg tog en lille tur med Rappen og Betty i regnvejret.
19.september. Alt for længe siden jeg har skrevet noget her i dagbogen. Her til aften fik jeg en grim overraskelse, da jeg kom op på folden for at kigge til hestene. Gwen og Akleia kom straks farende hen til mig i fuld galop, og lige efter dem kom også Parky. Alle tre var lidt oprørte og glade for at se mig, kunne jeg mærke. Så så jeg at Linéa stod langt oppe på marken, og jeg undrede mig over at hun ikke kom, da hun altid plejer at være først henne ved mig sammen med Akleia. Da jeg kom nærmere så jeg, at hun humpede forfærdeligt og slet ikke kunne støtte på sit ene bagben. Så det var jo ikke så godt! Jeg ringede hjem til Anne-Mette som kom op med en grime og træktov, og så fik vi langsomt trukket Linéa op til stalden, hvor hun kom ind i en boks. Jeg frygtede at hun havde trådt noget skarpt op i hoven, så tænker man jo på betændelse, blodforgiftning og den slags, så vi rensede og sæbebadede hendes hov. Hoven er varm, men der er intet at se. Derimod er hun meget hævet i kodeleddet. Jeg tror måske hun er faldet i et hul og har vredet om. Hundene graver altid deres dumme huller i marken når de er med oppe hos hestene og pludselig får færten af en mosegris. Stakkels Linéa, som er så uheldig. Nu ligger hun i boksen og hviler sig. Jeg tog hendes temperatur og den var 37,9 hvilket er normalt. Så jeg krydser alle fingre for at hun ikke har trådt noget op i hoven, men "bare" har forstuvet foden. Det kan jo gøre ondt nok! Bare den ikke er brækket! Jeg vil afgøre i morgen om det er nødvendigt at få dyrlægen ud og kigge på hende. Heldigvis har jeg fri i morgen.
Jeg havde jo faktisk noget godt at fortælle også, for i forgårs var Anne-Mette med oppe og træne lidt med hestene. Først fik Akleia hovedtøj på og det var uden det mindste problem, herligt! Gwen fik grime på, det er jo en måned siden hun sidst har øvet sig i det (hvilken slendrian!) men det artige barn fik nu grimen på uden at kny. Hun er dog nem, den lille engel! Så tog vi Parky, og Anne-Mette lænede sig først ind over hendes ryg mens jeg gik rundt med hende i træktov. Så gav jeg Anne-Mette et ben, og hun kom op at ligge over Parkys ryg og kløede hende lidt på siden. Så satte Anne-Mette sig rigtigt op, og Parky var lige glad for det, hun gik rundt efter mig og syntes det var helt fint. Sikke dygtig! Hun vil virkelig gerne gøre det rigtige. Hvor bliver det sjovt at begynde at tilride hende rigtigt.
Efter et par minutter hoppede Anne-Mette af og vi slap Parky fri igen. Så tog vi Akleia og gav hende et bælte rundt om halsen. Hun skal lære at gå med arbejdssele, så dette var en lillebitte start. Hun havde intet imod det. Nu kommer det allerflotteste: Anne-Mette kom op at hænge på hende! Meget flot af Akleia, som tidligere har været skræmt af at have noget på ryggen, om det så bare var et træktov. Men hun bliver så stor og fornuftig nu, det er velnok positivt. Anne-Mette sad ikke rigtigt op, men hang på hende mens jeg gik rundt med dem. Hvor var det bare flot. Tilsidst tog vi Linéa og her kom Anne-Mette med det samme op at sidde uden det mindste problem. Linéa har gået lidt med et lille barn på ryggen hos sin fodervært, så det var ikke helt ukendt for hende. Men en stor rytter er hun ikke vant til, så det var flot! Hun er jo så flink og rolig.
Vi lukkede heste og køer ind på den sidste fold, så de nu har alle tre sommerfolde at gå på. Der er ikke så meget græs tilbage. Hundene begyndte at jage kalvene, og så blev de alle sammen helt vilde og fór af sted
Hende, det hele drejer sig om
12. august. Idag havde jeg besøg af familien Langhoff, som kom helt fra Ringkøbing for at kigge på Gwendolyn. En dejlig, seriøst russinteresseret familie med tre søde, hestevante børn. Gwen har jo kun set børn en gang før, så hun var lidt genert i starten, men fandt snart ud af, at to par børnehænder er rigtig gode til at blive kløet af! Så de blev hurtigt gode venner. Jeg er glad for at sælge Gwen til Bettina, jeg er sikker på hun får et rigtig godt hjem i kyndige hænder. Og det glæder mig ekstra meget, at Gwen skal være med til at lægge grunden til familien Langhoffs russavl, eftersom hun er så fin og har alle forudsætninger for at blive en fremragende avlshoppe. Til december skal Gwen flytte til Vestjylland.
11. august. Svensk Riksutställning på Bollerup i Skåne. Ivan og jeg var afsted for at kigge. Det er altid spændende at komme ud på de store udstillinger og se dejlige russ, om det så er gamle favoritter eller nogen, man aldrig har set før. Desværre foregik det i ridehus, så det blev ikke til så mange billeder som jeg havde ønsket mig. Og lummert var det, puha. Men der var ca. 80 russ at kigge på, bl.a. flere fine efter Jucent, så det var jo sjovt. En datter efter Jucent: Elanor, vandt 3 års klassen med 98989=43 point! Hun var også dejlig! Desværre fik jeg ikke noget billede af hende. Slægtninge til min lille trold Akleia gjorde også et overordentligt godt indtryk. 4 årige Metaxa e. Granit blev nr. 2 i sin klasse 98899 = 43 point (men burde jo have vundet synes jeg; hun var så smuk!)og BIS blev som ofte før den fantastiske hingst Hadar med 99999= 45 point! Og det er jo ikke første gang han får 45 point. En utroligt lækker hest med perfekt russudtryk. Ja næsten alt ved ham er perfekt. Han fløj frem i traven. Han minder faktisk ret meget om Akleia, og er også lidt mere end halvbror med hende, idet hans far er Granit og morfaderen er Fridhems Jonatan, hvis far Jesper er morfar til Akleia :)
Faderen til Veronicas kommende føl, nemlig Emanuel, var også superskøn og blev nr. 2 efter Hadar med 99889= 43 point! Velfortjent, for han havde virkelig dejlig udstråling og blev perfekt vist af en fantastisk dygtig pige, Amanda. Emanuel imponerede med sit gode temperament, han var fuldstændigt afslappet i det store mylder af hingste, hopper, publikum og musik. Det var en fryd at se ham komme travende med spidsede øren og et glad udtryk. Der kan Ivan være godt tilfreds med sit hingstevalg!
|
Hadar med sin meget dygtige fremviser Jennie Larsson. |
Dejlige Emanuel. |
Palmbackens Fideli, 2 årig datter af Jucent vandt sin klasse og fik 98788= 40 point. |
Nævnes kan også at Julie Christiansen fra Ølstykke var derovre med alle sine russ, nemlig den 7 årige hingst Rivak og hans to "koner" 5 års hopperne Nomi og Jedi og deres to hingsteføl. Det gik rigtig godt for dem, bl.a. blev føllene nr. 1 og 2 i deres klasse, og det var jo virkelig flot!
Vi var desværre først fremme kl. 12, så vi gik glip af bl.a. følklasserne, men bagefter var vi ovre og se på Charlotte Carlbergs dejlige lille hoppeføl Sofia, som er e. Tomtebos Enoc og Salvia. Hun havde et så yndigt blik!
|
Sofia, et lille englebarn. |
Jeg på Bollerup med Salvia S og Sofia Foto: Charlotte Carlberg |
2. august. Hestene er kommet op på en større fold sammen med køerne, og de måtte igennem vandet, så Akleia kunne ikke modstå fristelsen til at tage sig en dukkert.
|
|
|
De andre kunne godt lide at løbe gennem vandet. Ja det kunne Akleia også.
1. august. Så oprandt den længe ventede præmieringsdag, hvor vi skulle afsted til Skåne. Se her hvordan det gik. Der er nogle videoklip man kan se bl.a.
31. juli. Pigerne vaskede haler og maner på Parky og Akleia. Gwen var "alene" for første gang sammen med Linéa, Silja og Rapp på folden i den halve times tid det tog. Hun var godtnok bekymret over ikke at kunne se sin mor, og de vrinskede meget. Stor var lykken da de genforenedes! Jeg pudsede hovedtøjer og fandt alle ting frem til i morgen. Om aftenen hentede jeg hestetraileren sammen med Jens, der er så sød at køre os i morgen.
30. juli. Gwen blev vaccineret, og det var hun ked af, lille stakkel. Hun var så dygtig til at få grime på og kom glad hen til mig, da jeg kom ud på folden sammen med dyrlægen. Og så blev hun bare stukket! Der skal nok en del kløen og kælen til, før hun stoler på mig igen! Øv, det er da også synd.
29. juli. Billederne her er fra igår, da vi gjorde klar til en tur i skoven med Parky, Gwen og Akleia. På turen gik Gwen som en engel, og der gik endelig et lys op for Akleia mht. vendinger. Hun var rigtig flink da hun først forstod hvad Anne-Mettes tegn til hende betyder. Parky var som altid from som et lam. Gwen har fået et lille sår på venstre forben, måske har hun revet sig på nogle grene oppe på marken? Jeg vil prøve at få dyrlægen ud på mandag og give hende en stivkrampevaccination for en sikkerheds skyld. Idag hvilede hestene.
|
Akleia snuser til hovedtøjet |
Jeg står jo lige så sødt og venter, så giv mig det da på, så vi kan komme afsted! |
Gwendolyns yndige hoved |
26. juli. Idag hvilede Parky og følbassen, men Linéa og Akleia kom med på en skovtur. De var ret trætte og gad ikke rigtig gå på udvejen, men på hjemvejen gik det da lidt bedre. Anne-Mette trænede lidt opstilling og vendinger med Akleia. Det gik rimeligt godt, men hun havde lidt svært ved at stå stille, da der var irriterende stikfluer omkring hende. Akleia er lidt ømfodet på forbenene efter at jeg har klippet hendes hove. Pokkers! Bare det når at gå over til på onsdag. Hvis hun ikke kan få vist sine gode bevægelser ordentligt pga. mig, så er det da for idiotisk. Da vi kom hjem, fik de et lille måltid hver med vitaminpiller.
25. juli.Vi var oppe i fornuftig tid og tog en rigtig god tur med Parky, Gwendolyn og Akleia. Alle tre er i strålende stand, så det er en ren fornøjelse at kigge på dem. Gwen gik i snor som om hun aldrig havde lavet andet, helt utroligt at hun er så dygtig! Caroline gik med hende og jeg gik med Parky, og Anne-Mette gik med Akleia. Det er nok sådan vi kommer til at gøre ved præmieringen også. Det fungerede godt idag i hvert fald. Jeg har fundet en anden grime til Gwendolyn, for den røde er lige lovlig stor endnu. Nu har hun en blå, som passer bedre. Dagens potentielt farlige ting var en stor traktor som slog græs i vejkanten, da vi gik langs søen. Men det var en flink mand, som skruede ned for den værste larm da vi gik forbi, og hestene blev overhovedet ikke bange. Vi trænede lidt i at trave, og Parky er jo en drøm at løbe med, hun flyver frem, så det gælder bare om at følge med! Jeg er jo ikke verdens hurtigste menneske, men heldigvis skal man ikke løbe så langt. Lille Gwen har en dejlig fremgribende trav som sin mor, og Caroline øvede hende i at trave på kommandoen "trav" hvilket lykkedes rigtig godt! Akleia var også dygtig, hun er glad for at gå med Anne-Mette, og hun satte fint i trav på kommando, men hun har lidt svært ved at vende lige og pænt, når Anne-Mette vil det. Men hun lærer det nok!
Hjemme klippede og filede vi Akleias hove, og hun var overordentligt flink! Det lille forvirrede hoved er rigtignok ved at blive voksen, så dygtig hun er efterhånden. Så lykkedes det også at få Gwendolyn til at indse, at det ikke hjælper at sprælle, når jeg holder fast i hendes bagben. Først sprællede hun som en gal og syntes det hele var forfærdeligt, men efter nogle pauser, hvor Caroline kløede hende godt på halsen, gik det så flot, og jeg fik filet lidt på alle hove. Vi er imponerede over hvor sød og nem hun er! Det er velnok dejligt.
18. juli. Idag var Gwendolyn med ude at gå for første gang! Tænk, hun var så dygtig. Hun er jo nødt til at øve sig lidt i at gå i snor, inden vi skal på præmiering. Vi gik ned ad vejen, Caroline gik med Parky, Anne-Mette med Akleia og jeg gik med Gwen i lang snor. Allerede efter de første par skridt, hvor hun syntes det var lidt væmmeligt, faldt hun flinkt til ro og gik nærmest som om hun aldrig havde bestilt andet end at gå i snor. Vi har jo en på mange måder god træningsvej på vej ned til skoven. Der er rigtig mange "farlige" ting som ungheste har gavn af at vænne sig til. Først er der naboens heste, heriblandt en hingst, som altid lige skal vise sig lidt og skrige, når vi går forbi. Han er nu ellers venlig nok, men Gwen syntes det var lidt uhyggeligt og holdt sig tæt til sin mor. Så kommer der jo tit biler ude på Bendstrupvej, og det er jo en helt nødvendig ting at vænne hestene til trafik. De første gange vi går med et føl på vejen stopper vi, når der kommer en bil og lader føllet stå "på indersiden" af sin mor. Dvs. længst væk fra bilen. Sådan gjorde vi også med Gwen idag, og hun tog det helt roligt. Heldigvis er de fleste bilister også flinke til at køre langsomt forbi, når de ser at man står stille med nogle heste. Det varer ikke længe på den måde, før føllene slet ikke tager sig af de passerende biler. Der er også en tunnel under motorvejen, som man skal gå igennem, og der kiggede Gwen opmærksomt op på alle bilerne, der drønede afsted. Men hun gik flinkt gennem tunnelen. Så er der diverse gøende hunde, vi må forbi, som også kan virke skræmmende på en lille hest. Men nu har Gwen jo hørt Betty gø nogle gange, og hun blev faktisk ikke engang bange for schæferen, som altid gør som en vild og løber frem og tilbage bag sit hegn. Hun kiggede bare nysgerrigt.
Vi var nede hos Anna og vise Gwen og Parky frem, og hun syntes de var fine :) Vi prøvede at træne lidt fremvisning med Akleia på ridebanen, men det gik ikke særlig godt, Akleia var tvær og gad ikke gå pænt og ville slet ikke trave ordentligt. Øv! Bare hun er i bedre humør til præmieringen!
Vi gik videre ned til skoven og trænede lidt på parkeringspladsen. Det gik lidt bedre, og så gik vi hjem. Gwen var dygtig på hele hjemvejen! Her på billedet er vi kommet hjem og står på gårdspladsen. Gwen har lidt lange hove, så jeg må se at få lært hende at løfte ben i længere tid, så vi kan få filet dem lidt. Hun er ellers sød til at løfte, men kun i kort tid, så synes hun det må være nok. Men det kommer alt sammen. Vi klippede Parkys hove, og de trængte. Hun stod flinkt.
13. juli. Idag tog vi en tur med Silja, Rappen og Akleia, som var meget dygtig! Vi trænede hende for første gang på bane ovre ved Libbe. Akleia prøvede for første gang at gå med trense og tøjler uden at have grimen udenpå. Hun klarede det så flot! Vi tror hun kan få rigtig gode point på præmieringen, hvis hun bare holder hovedet koldt og viser sig fra sin bedste side. Se bare hvor køn hun er. Efter vores mening en oplagt diplomhoppe. Så det bliver meget spændende!
12. juli. Vi tog en tur med Rappen, Silja og Linéa! egentlig skulle Akleia have været med, men Linéa ville så gerne, så hun kom med i stedet. Linéa prøvede at gå som håndhest noget af vejen. Hverken Caroline, Rappen eller Linéa har prøvet det før, men det gik bare så flot! Silja var frisk og glad, hun har slet ikke ondt i fødderne mere virker det som. Hun gik i snor det meste af vejen, men til sidst skridtede Anne-Mette på hende, og hun havde ingen problemer med det. Godt!
10. juli. Idag lukkede jeg alle hestene op på den store fold sammen med køerne. Linéa er stadig snottet og hoster lidt, men Tove syntes det var synd for hende at hun gik helt alene og var trist (Akleia var hoppet over lågen og ind til de andre igen) så hun lukkede dem allesammen sammen igår, da jeg var på arbejde. Så vi må jo håbe, at det ikke er noget smitsomt, hun har.
Vores lille mosefold er oversvømmet i ekstrem grad efter den megen regn vi har fået. Vi har aldrig haft så meget vand på vores folde, det er en hel sø! Hestene kastede sig tapre ud i vandmasserne for at komme op på den store mark - Gwendolyn måtte svømme ved siden af sin mor! Jeg gik bagest, der var ikke andet at gøre end at tage sko og bukser af og vade. Vandet gik lige op over mine underbukser, selvom jeg gik på tæer! Desværre havde jeg ikke kameraet med. Men jeg gik ind og hentede det og gik over igen med Molly og Betty. De er blevet så modige svømmehunde, selvom Molly endda er lidt bange for vand!
oversvømmet mose Betty svømmer Betty og Molly i vandet
Idag var de andre heste lidt sure på Linéa. Selv Akleia viste tænder ad hende, så hun stod helt trist for sig selv. Men hun kom straks hen til mig, da jeg kom, så jeg kælede for hende i lang tid og fortalte hende, hvor glad jeg er for at have hende hjemme igen. Nu skal hun bare tage det roligt, spise noget godt græs og lade føllet vokse i maven. Hun lyttede andægtigt og nød med lukkede øjne at jeg strøg hende i ansigtet og under hagen. Hun er altså en særligt blid lille hest.
mærkelig mig og sød Linéa
Linéa er rigtig sød mod Gwen, hun stod og vogtede over hende mens hun sov. Parky blev først vred, men senere syntes hun vist det var fint nok at have en barnepige, for hun gik langt væk og græssede med de andre, mens jeg sad og snakkede med Linéa, og Gwen lå og sov ved siden af. Samtidigt kravlede hundene rundt om mig og vidste næsten ikke alt det gode de ville gøre for at vise mig, hvor glade de var for at være med mig på marken. Jeg blev jo helt overvældet af al den dyrekærlighed - hvor er det dog dejligt at have sådan nogle søde dyr omkring sig!
Jeg har også trænet Gwen i at få grime på idag. Hun var rigtig dygtig! Først gik hun lidt tilbage, men så lod hun mig lægge den forsigtigt på, og hun blev ikke engang bange. Jeg er ellers sent på den med grimetræningen, fordi jeg aldrig kom igang inden jeg rejste på ferie, men det virker jo ikke som om det er et problem nu. Dejligt. Hun er meget kælen og ved faktisk godt, at hun ikke skal bide. Hun havde grimen på nogle timer og var heller ikke bange for at få den af igen. Hun er nu også et særdeles flinkt og roligt føl, det må jeg sige. Alle hestene var forøvrigt ret trætte idag, de stod mest og sov og viftede fluer for hinanden. Gwendolyn kunne godt lide at stå og slappe af og hvile mulen i min hånd. Hyggeligt.
Gwen sidder fint med lidt for stor grime på tillidsfuld Gwen og nysgerrig Betty
8. juli. En hel måned siden sidst, fordi jeg har været ude at rejse til Italien og Ungarn! Gwen har skiftet pels og er lige så lys som før. Hun har en ål af hvide hår og manen er også hvid/grå. Hun er rigtig fin :)
Gwens hvide ål
Idag hentede Ivan og jeg Linéa i Helsingborg! Hun har jo været hjemmefra i over 1½ år, først udlånt til Ulrica i Väster Norrland og siden maj til bedækning hos Vidar 521 nord for Stockholm. Hingsteholderen Anna Kviegård var så venlig at køre hende helt ned, da hun skulle hente en anden hest i Skåne. Det var jo en stor lettelse for os. Men stakkels lille Linéa, hun er helt skambidt på siderne. Tænk at Vidar har været så hård ved hende! (Se billedet) Nu håber jeg bare at hendes kvaler bliver belønnet med et dejligt føl til maj 2008. Det er dejligt at have hende hjemme, synes både jeg og de andre heste. Og hun virker selv glad for at være hjemme i gammelkendte omgivelser, selvom hun selvfølgelig er træt efter 12 timers transport. Hun er snottet, så lige nu går hun kun med Akleia. Jeg tror ikke det er noget smitsomt, men når nu Gwen er så lille vil jeg lige vente og se om ikke Linéa er bedre om et par dage, inden jeg lukker dem allesammen sammen.
Linéa endelig hjemme på Engbakke
8.juni. Her er nogle nye billeder af Gwendolyn, som bliver så stor og dejlig. Hun skifter pels så småt, så det bliver sjovt at se om hun er lige så lys indenunder følpelsen.
|
Her er vist noget godt at spise |
I galop for at skræmme kalvene |
Tvillingkalvene kigger skeptiske på den lille vrede hest |
1. juni. Jeg fulgte med Ivan over til Skåne for at aflevere Veronica til Kristina Ahlström og hingsten Emanuel 578 på Stuteri Axtorp i Linderöd. Desværre havde jeg glemt mit kamera, og det beklager jeg, for så kan jeg ikke vise nogen billeder af hverken dejlige Veronica, flotte Emanuel eller de to nuttede føl, (et hingsteføl e. Emanuel u. Jonah og et hoppeføl e. Skotte u. Diedre, Emanuels helsøster) som de havde på Stuteri Axtorp. Vi håber at Veronica får Emanuels første hoppeføl i maj 2008 :)
21.maj. Idag fylder Safir 4 år! Ja og Silas og Veronica har jo allerede haft deres fødselsdage hhv. d. 29. april og d. 7. maj. Tænk at de små pus bliver så store. Jeg er nødt til at vise et billede af Safir som nyfødt. Har man set noget så dejligt?
Silja med Safir ca. 6 timer gammel, 21.maj 2003
Á propos Vidar (som er far til Silas, Veronica og Safir) så glæder jeg mig over at Linéa nu har været en uge hos Anna Kviegård og Vidar. Hun kom dertil fra sin fodervært, og skal bedækkes inden hun skal hjem til Engbakke. Jeg håber selvfølgelig allerede på et hoppeføl fra Linéa i maj 2008 :)
Idag var Anne-Mette og jeg først ude en tur med Rappen, derefter en trækketur med Silja og Akleia, som var from. Silja er klart bedre i sine fødder, det var en lettelse at se! Men hun er forsigtig når hun går, og det forstår man jo. Det var godtnok svært at holde hende fra at proppe sig med græs, men det var jo ligesom ikke det der var formålet med turen! Akleia er simpelthen så køn, og hun var glad for at komme med i skoven. Hun sprang nogle kæmpespring over nogle store stammer og øvede sig i at trave pænt. Desværre havde vi ikke kameraet med.
Her er et billede fra idag af lille frække Gwen som hele tiden vender røven til os, men det skal hun jo ikke stå og gøre, så jeg skubber hende væk. I stedet bliver hun belønnet med kæl, når hun står venligt uden at bide eller fjolle.
20. maj.Hvor tiden dog suser afsted. Der er sket det triste at Silja er blevet forfangen. Så vi har haft dyrlægen ude, hun fik smertestillende i nogle dage og skulle derfor også chipmærkes, og kan så aldrig blive slagtet til konsum. Men OK, det havde vi vel heller ikke ligefrem tænkt os at hun skulle. Nu har hun det bedre, men må gå på den tristeste lille sygefold under træerne, der hvor køerne har gået i vinter. Så der er ikke et eneste græsstrå hun kan æde, men derimod et blødt underlag af halm og nedtrampet hø. Hun får kun små portioner hø at æde. Frygtelig kedeligt for hende. Hun har dog selskab af Rappen, som kom i et så sørgeligt humør, da Silja pludselig var væk fra hende. Så vi satte dem sammen igen, og så flytter vi Rappen op på græs til de andre om natten. Det fungerer. Det værste er, at vi havde planlagt at køre hende til hingst i Skåne 1/6, men nu må vi dels vente på at dyrlægen - forhåbentlig - siger god for at bedække hende, dels kan jeg ikke lide at sende hende væk, så jeg ikke kan holde øje med hende selv. Så jeg tænker mig om i øjeblikket, og ved ikke rigtig hvad det ender med...Det vigtigste er selvfølgelig at Silja fortsat kan leve et godt liv! Jeg har hørt, at en hoppe med tendens til forfangenhed kan trives bedre med føl ved siden.
D. 13. maj lånte vi vores naboers to søde islændere og kunne derfor ride ud alle 4; mig, Rose, Caroline og Anne-Mette med tre heste og en cykel. Det var en rigtig god tur. Her er et billede fra turen, hvor det er Caroline på Pipar, Anne-Mette på vores egen Hrafntinna (Rappen) og mig i midten på Fafnir. Rose tog billedet i den skønne sommerskov.
Igen idag var jeg, Anne-Mette og Caroline på tur på henholdsvis Rappen, Fafnir og Pipar. En dejlig lang tur, som gik rigtig godt, men vi havde ikke kameraet med.
Lille Gwendolyn vokser og trives godt på sommerfolden med sin mor, Akleia og alle køerne (4 mødre med 5 kalve, vores gamle Emma har nemlig tvillingkalve!) På billedet nyder Gwen rigtig at blive kløet af Anne-Mette. Hun er en rigtig sød lille fis, og minder meget om sin mor både i udseende og temperament. Hun er meget fredelig, men dog lidt fræk som alle føl. På det andet billede er det mig med Parky og Akleia, de to små kælegrise.
|
|
|
23. april. Ja så folede Parky som ventet! I morges kl 04 da Tove var ude for at kigge til køerne, som fik kalve i går, så hun et fint stort føl, som allerede var tørt og hoppede rundt om sin mor. Caroline og jeg måtte jo ud og se, og troede knapt vores øjne da vi så et helt lyst føl! Hun er meget lys rød med hvid mule, hvide hove og lyserød hud. Hun ender nok med at blive lys rød med hvid man og hale. Jeg havde bare hele tiden regnet med at det ville blive en brun eller måske en sort, da der er meget brunt og sort i familien. Men der kan man se! Parky er en fantastisk mor og passer meget godt på sin lille datter. Hun folede inde, men de har været ude i haven hele dagen, og den lille har godt styr på de lange ben.
Føllet ca. 5 timer gammelt Stolt Parky med sin datter i haven. Ca. 10 timer gammel.
22. april. Caroline opdagede at Parky har en flot stor voksprop på sin ene pat, og til aften er det begyndt at dryppe med mælk fra hendes yver! Så det er meget muligt at vi får føl i nat! Her er et billede af hendes yver. Proppen ses på den højre pat.
6. april. Akleia er meget træt og hviler sit hoved på Parkys ryg
3. april. Endnu en herlig skovtur med Silja og Rappe!
Anne-Mette hviler sig på Englesil Rose på lynhesten Rappe
2. april. Sikke en dejlig start på påskeferien! Idag var Rose, Anne-Mette og jeg ude at ride på Silja og Rappen i det skønneste vejr i en blomstrende forårsskov :) Akleia og Parky måtte til deres skuffelse blive hjemme på folden.
Parky hviler sig i solen. Se lige den mave!
|
Fuld fart på Akleia ned mod lågen |
Uh....vi kom ikke med ud, hvor er det bare tarveligt..... |
Anemoner i skovbunden |
Vi rider langs Pøleå |
To glade heste og ryttere skridter af efter en god tur. |
25. februar. Snestormen har jo raset i flere dage, og alle fire heste blev taget ind i boks. Men straks stormen lagde sig skulle de selvfølgelig ud at lege i sneen. Anne-Mette har taget disse dejlige billeder af dem.
Parky i dyb sne Silja og Akleia og Rappen bagved
Akleia
25. januar. Her kommer opdateringerne som perler på en snor, men kan det blive anderledes med sådan et fantastisk vejr?! Idag er det helt utroligt smukt med sol og sne. Her er nogle billeder fra folden, hvor hundene var med ude og lave ballade. Godt at hestene efterhånden er vant til deres fjollerier og ikke lader sig skræmme.
Akleia kigger. Hvem kommer der? Polly og Betty: Jubii, her kommer vi!Vuff! Ejj hvor er de altså bare irriterende de to!
23. januar. I nat har det faktisk været koldt, og det er stadig minusgrader. Parky og Akleia har haft det lunt i stalden i nat, mens Silja og Rappen har klaret sig med deres gode pelse. Sjovt nok så har Parky ret meget tyndere pels end de andre tre, jeg ved ikke hvorfor...
|
Akleia spiser sin mad i boksen |
Parky i sin boks. Se lige en skøn mave! |
Dejlige Silja i læ ved stalden
Solnedgang
22.januar Så kom vinteren til Danmark! Efter måneders idel regn, regn og regn var det en smuk overraskelse at vågne op til et helt hvidt landskab!
Udsigt over hestenes vinterfold
Det har ikke været meget koldt idag, og alt mudderet er intakt under snetæppet, desværre. Men her til aften er det blevet koldere, en - 4 grader måske, og hvis nu det bliver rigtig vinter....det ville jo være fantastisk skønt at slippe for at sidde fast i mudder hver gang man skal ud på en fold. Og så er det jo så smukt med sne og frost, selvom det er besværligt ikke at kunne bruge vandslangerne. Men sådan er der fordele og ulemper ved alt. Nu må vi se hvor længe sneen bliver liggende.
Alle de fire skønheder (Rappens hoved kigger frem bagest til venstre)
13.januar.
Parky nyder et måltid i sin boks.
5. januar.Vi var ude at ride/gå en dejlig tur. Pigerne på Rappen og Silja uden sadler og jeg med Akleia i snor (med hovedtøj på!). Hestene var rigtig friske og glade, og ude i skoven fik Akleia løbet med de andre, det var alletiders for hende. Jeg trænede hende også i at løbe hurtigt i trav ved siden af mig. Det har hun haft lidt svært ved at forstå, men idag gik det forrygende, og hun strækkede rigtig ud i en lynende flot trav. Jeg byggede et lille spring over vejen, og de sprang alle over og syntes det var sjovt. Desværre havde jeg ikke kameraet med, der var ellers rig mulighed for at tage nogle gode springbilleder, men det må blive næste gang! Noget andet, der også kunne have været sjovt at fotografere var nede på naturlejrpladsen i skoven, der voksede glade små bellis! I januar!! Det er da mærkeligt altså....
3.januar. Godt Nytår! Jeg har været på arbejde henover nytåret, men pigerne har været ude at ride nogle gode ture. Også idag, hvor de var i skoven med vores nabo på hendes søde lille islændervallak. I eftermiddags lukkede jeg hestene et lille smut ned i køkkenhaven, hvor der er vokset et par grønne strå op siden de gik der sidst. Akleia var så sød og dygtig og øvede sig i at have hovedtøj på.
De skulle selvfølgelig gå gennem vandet og se, om der ikke var noget bedre på den anden side. Men Parky, hun blev ude i vandet og spiste af det græs, der vokser derude.
|
Her er vist noget godt? |
Uhm....næsten som i min barndom i källmyren på Lojsta hed! |
Her er Silja forrest, så Rappen, og Parky og Akleia står bagest og snakker.
