26. december. God Jul alle! Vi har haft en hyggelig jul hjemme i ro og fred. Idag er Anne-Mette og Caroline ude at ride på Silja og Rappen for første gang i lang tid, og Akleia og Parky måtte blive alene tilbage på folden. De blev først lidt kede af det, men da de fik deres morgenmad blev de rolige igen.

12.december. Der sker ikke så meget i denne tid, så jeg har ikke rigtig noget nyt at fortælle. Men jeg kan da lige vise et par billeder af de kære dyr.

Model-Akleia

Kiss i træet (han hedder Cosinus)

Parky spiser sin mad

Stakkels smuk høne som blev dræbt af hundene 3/12

Akleia spiser hø

26. november. Idag har vi knoklet for at få hestenes vinterfold klar. De har jo kunnet gå på græs usædvanligt længe i år, men nu syntes jeg det var tid til at få dem op på "bakkefolden" som er nærmest huset. Vi kan nok ikke rigtig trække den længere, men må til at fodre med hø. Der var bare en hel del arbejde, før de kunne komme op. Caroline, Anne-Mette og jeg ryddede en frygtelig masse grene væk fra det lille stykke ved stalden, og der har de nu fået et tykt lag kvas og halm ovenpå, så de kan stå eller ligge dejligt i læ under træerne. Så fik vi sat nogle nye stolper op og trukket en tråd, så de nu kan gå på halvdelen af bakken og også har adgang til den gamle røde løsdriftstald. Cannot hjalp med hegnet og lavede et led, så vi nemt kan få dem ud og ind, og så satte han nye høhække op. Så nu er alt klappet og klart til vinteren, og vi behøver ikke tænke mere på det. Skønt. Hestene stod og kiggede og kaldte på os fra den anden side af oversvømmelsen, da de så mig og Anne-Mette gå og sætte det nye hegn op. Da Anne-Mette så lukkede ledet op for dem, blev de så glade, travede gennem vandet så det sprøjtede til alle sider, og drønede så rundt i galop og skulle se deres nye fold an. Det er hyggeligt at have dem så tæt på huset, og det er jo også meget lettere at fodre og vande dem, når de går lige derude.  

Her står de alle fire og kigger på det nye led.

12. november. Her skal I se nogle sjove badebilleder af Akleia. Jeg åbnede ledet ind til vores lille mosefold, som er meget oversvømmet på denne årstid. Hestene var jo nysgerrige, da de så hundene fræse gennem vandet og mig sjoske med mine gummistøvler. Jeg havde dog ikke troet at Akleia var sådan en vandnymfe! Se bare her, hun er da en rigtig vinterbader.

18.oktober. Idag var vi i skoven med Rappen som forbillede for de to unghopper. Både Akleia og Parky fik hovedtøj på, men vi trak dem i almindelig træktov i grimerne. Det var en skøn tur i et helt fantastisk vejr, som mindede mere om forår end om efterår! Vi gik ned til broen over Pøleå, og holdt pause ved hestefolden. Akleia var sød og ivrig hele tiden. Parky var også glad, men blev ret træt på hjemvejen. Rappen var kær som altid. Anne-Mette red på hende i skoven og jeg skridtede hende af.

Om eftermiddagen tog vi ud og besøgte Stickan! Det var dejligt at se, at hun har det godt og at de to små drenge Markus og Lucas er så glade for hende. Faktisk er familien efter at de fik Stickan blevet så begejstrede for gotlandsruss at de har købt en hoppe, så drengene nu kan ride på hver sin gotlandsruss. Alle tiders! Stickan er jo i sandhed den perfekte børnepony, hun kunne aldrig finde på at lave numre med sine små ryttere. Lucas striglede hende og Markus viste os nogle flotte ridekunster og bagefter blev vi budt på the og kage. Det var smadder hyggeligt. Vi håber at Markus og Lucas får mange gode år endnu med søde lille Stickan.

 Markus og Stickan. Her er tillid mellem hest og rytter!

17.oktober.Vi tog en formiddagstur i skønt solskin. Tove og Cannot havde hundene med, Anne-Mette red på Silja og jeg skridtede Rappen op og af, mens Caro tog sig af de hurtigere tempi. Hestene var så søde og friske så det var en ren fornøjelse.

16.oktober.Vi tog Dindi ud for at øve hende lidt mere i at bære rytter efter hviledagen igår, hvor vi havde travlt med alt muligt andet. Hun klarede det galant og var helt rolig og glad. Først gik hun lidt rundt efter Caroline og mig, og så red Anne-Mette helt selv og styrede hende rundt, standsede og satte igang igen uden mindste problem. Den hest er da fantastisk at have med at gøre! Desværre så trækker hun stadig på bagbenet, så vi satte hende ind i en boks, hvor hun tilfreds stod og gumlede hø efter megen ros. Så tog vi ud en herlig tur langs søen og i skoven med Silja og Rappen. Ivan kom og hentede Dindi netop som vi var kommet hjem fra turen. Så nu må hun forhåbentlig komme sig snart, og så kan vi jo evt. tage over og træne videre med hende på Ivans og Helles ridebane. Nu har hun i hvert fald prøvet hvad det vil sige at være ridepony, så det er bare at fortsætte det gode arbejde efterhånden.

 Dygtige Dindi!

14.oktober. Idag har vi været på to små runder oppe i skoven. Først med Dindi, som havde sadel og hovedtøj på, og Rappen, som Caroline red på uden sadel. Dindi haltede noget på højre bagben, hun har vist forvredet det på folden derhjemme, sagde Ivan da jeg snakkede med ham i telefonen. Så nu vil vi lige se i morgen, om det er lige så galt, for i så fald er det bedre at hun kommer hjem og kommer ovenpå igen, inden vi gør mere ved træningen. Hun var ellers frisk og virkede stolt af at få lov til at prøve nye ting. Det er typisk Dindi, hun elsker at lære noget. Hun bar Anne-Mette flot en lille rundtur på ca. 10 minutter med mig ved træktovet. Bagefter tog vi Silja, Akleia og Parky med på samme tur. De var noget så søde alle tre, og Akleia var særligt dygtig, eftersom hun fik hovedtøj på uden mindste problem, og desuden travede rigtig hurtigt og artigt ude i skoven med Caroline ved træktovet. Perle var så glad og gik med ørerne fremme hele tiden og kiggede interesseret på alt. Hun er jo bare skøn! Silja var kær som sædvanligt.

   Akleia på folden og med hovedtøj på ved huset. Så flink!

13.oktober. Dindi er kommet tilbage til sit barndomshjem for at blive índviet i kunsten at bære en rytter. Anne-Mette skal være hendes læremester. Vi startede med at lægge sadel på hende og gik en lille tur op ad vejen. Hun var bare så dygtig! Hun er jo allerede tilkørt, og er derfor vant til at have noget der strammer om maven, og hun lystrer også på tøjlen, så det er så nemt med det. Der behøver ikke at gå lang tid med forberedelser, før Anne-Mette kan sætte sig op på hende. Dindi er vokset på en eller anden måde, hun ser noget så pæn ud og er blevet mere harmonisk i kroppen end sidste år, hvor hun stadig var lidt ranglet i det. Men hun er jo også 4 år nu og er så godt som voksen. Om aftenen cyklede jeg sammen med Anne-Mette, som red på Silja uden sadel, op til Høbjerg for at poste et brev. Silja var rigtig frisk og nuttet og de galopperede op ad alle bakkerne!

 Her er Dindi ude at gå med mig.

(Ja, pigerne griner ad mig, men det er da bedre at have hjelm på end hul i hovedet. Faktisk så glemmer jeg alt for tit hjelmen, og det er uklogt.)

8.oktober. Idag har vi været ude at gå to ture i et skønt efterårsvejr med blæst og sol. Først en tur med de to ungheste Akleia på 2 år og Parky på 3 år. Parkys første tur siden hun kom til Danmark! Selvom hun slet ikke kender området, så tog hun alt med knusende ro og gik som en engel ved siden af Caroline. Hun var overhovedet ikke bange for bilerne vi mødte. Hun var bare lidt sur på vores hunde, som var med, hun er nemlig ikke vant til hunde.